Annonce

Annonce

Brev:

Nægter at spise rigtig mad


16. marts 2021

Alder:
7 mdr.

Nægter at spise rigtig mad

Kære Helen,

Jeg har en skøn dreng på 7,5 måned. Selvom han for det meste er en glad dreng med let smil, og som både følger sin vægtkurve og er godt med motorisk, så har jeg mange udfordringer med ham både i forhold til søvn og mad.

Han har aldrig haft et godt sovehjerte. Har siden fødslen vågnet mange gange hver nat både for at få mælk og tryghed, hvilket jeg ikke har være nærig med at give. Da han var omkring 5 måneder startede vi stille op på skemad, fordi han viste interesse. Der røg dog ikke noget særligt ned, hvilket jeg har taget helt roligt. Når han mistede interessen, tog jeg ham bare ned fra stolen, så det blev en god oplevelse. Har fuldammet ved siden af.

Og sådan er jeg bare gået langsomt frem i håbet om, at han efterhånden ville begynde at spise mere og opleve følelsen af at blive mæt af rigtig mad (og ikke bare se det som legetøj). Fandt dog ret hurtigt ud af, at han ikke var fan af at blive madet, så har kombineret skemad med BLW.

Nu er der snart gået 3 måneder, og der er endnu ikke sket fremskridt. Tvært imod. Som det er nu, skriger og græder han efter at have siddet i stolen i mere end 1 minut (nogle gange allerede inden han bliver sat i stolen). Hverken skemad eller mad han selv kan sidde med, bliver godkendt af den lille mand. Han prøver oftest at putte maden han selv sidder med i munden, men opgiver så efter et enkelt forsøg. Det ligner, at han bliver frustreret. Hvis jeg prøver at hjælpe (enten ved at brække små stykker af og putte i munden på ham, eller supplere med skemad) kammer han helt over og bryder sammen i gråd og flitsbue.

Jeg har prøvet med: helt lind grøntsagsmos af alle mulige forskellige slags grøntsager og rodfrugter både med og uden kød/fisk, grovere mos med mere tekstur, neutral smag, mere smagfuldt med krydderier eller sovs, grød, hjemmelavet, færdigkøbt, osv.

Herudover har han prøvet selv at sidde med blød frugt/grønt (f.eks. banan, avocado, ovnbagt eller kogt kartoffel, sød kartoffel, gulerødder, broccoli osv.), ristede rugbrødsbjælker, rugbrød i små hapsere med smør, leverpostej, makrelkræs mm., bananpandekager, bløde hjemmelavede barer af f.eks. mango og kokos, majs, pastaskruer og alt muligt andet jeg ved han ikke kan blive kvalt af. Har sågar ladet ham sidde med havregrød selv.

Intet af det ryger ned. Jeg prøver for så vidt muligt at vente med amning til han skal puttes, og ...


Annonce

... tilbyder altså den rigtige mad først. Nogle gange er han dog så opløst af gråd, at jeg lægger ham til. De fleste dage kan skitseres nogenlunde således:

Kl.4.30 vågner og ammes, sover lidt videre
Kl.6 vågner og står op (kan ikke strække ham længere)
Kl. 6.30 tilbydes grød + noget han selv kan sidde med + vand af kop (spiser intet)
Kl.8.30 ammes og puttes (sover cirka 30 minutter)
Kl.10.00 tilbydes mos + noget han selv kan sidde med + vand af kop (spiser intet)
Kl. 11.30 ammes og puttes (sover cirka 2 timer men med flere opvågninger hvor jeg skal trille barnevognen)
Kl.14.00 tilbydes mos + noget han selv kan sidde med + vand af kop (spiser intet)
Kl. 15.30 ammes og puttes (sover 30-60 minutter)
Kl. 18.00 aftensmad med familien – tilbydes det vi andre spiser både hele stykker og i findelt version (viser kortvarig interesse og skriger så igen)
Kl.19.15 ammes og puttes til natten
Kl.22.30 vågner og ammes

Og fra cirka kl. 24 vågner han så næsten hver time og klynker og/eller græder. Jeg ammer ham ikke i løbet af natten (kun hvis han er helt utrøstelig, men forsøger at få ham videre i søvnen med sut, nussen på ryggen, lidt vand, osv.).

Jeg har forsøgt at fjerne en eller flere amninger om dagen for at give mere plads til maden, men med det resultat, at han bliver ALT for sulten og absolut ikke havde overskud til at sidde i stolen og få mad.

Har også forsøgt at have ham på skødet og bruge andet end en ske som ske (f.eks. min egen finger eller en agurk), og at lade far made ham. Intet virker.
Jeg må indrømme, at jeg er på bar bund. Og udmattet med så lidt og afbrudt søvn, og så mange dårlige oplevelser ved bordet.

Hvordan kommer jeg videre, og får ham overbevist om, at maden altså er noget der godt kan mætte ham?

Har læst flere af dine forslag til dagsplaner, men det er svært at følge dem når ens dreng ingen rigtig mad vil indtage og insisterer på at stå så tidligt op. Spiser han intet, skal jeg så bare putte ham til hans lure helt uden mad eller mælk?

Beklager den lidt lange beskrivelse, men håber den giver nok info til, at du kan komme med et godt råd.

Bonusinfo: han har aldrig ville tage flaske, er født til tiden uden komplikationer, og har en storebror der er knap to år ældre. Han har to tænder i undermunden, som gjorde ham meget pylret da de brød igennem, men det er ovre nu.

Med venlig hilsen
En meget træt mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce